Færre sygehuse vil øge kvaliteten

Antallet af sygehuse i Danmark kan fortsat reduceres, og det helt optimale vil være at lave store enheder, som betjener ca. 500.000 borgere pr. sygehus, dvs. 10-11 sygehuse i landet, og udover dette have nogle ganske få højt specialiserede sygehuse, som ikke tager akutte patienter (f.eks. som Rigshospitalet). Denne model vil give en bedre lægelig uddannelse pga. vagtbelastningen for de uddannelsessøgende læger. Hvis man er ansat på et lille sygehus, hvor der f.eks. er stille om natten, så brænder man nattetimerne af i sit ugentlige timeregnskab uden uddannelsesindhold. Er man derimod på et større og travlt sygehus, hvor der er aktivitet døgnet rundt, så får man også uddannelsesværdi af sine

Sygehuse bør kunne sælge ydelser

Ethvert sygehus kan drives som en privat virksomhed, hvis vi tør tage springet. I en sådan struktur skal det være OK at behandle udenlandske patienter, sælge blodprøve-analyser, leje operationsstuerne ud om aftenen osv. I dag må vi ikke behandle patienter fra udlandet, andet end hvis de ankommer til sygehuset og nærmest falder om ude foran skadestuen med en akut sygdom. Så skal vi selvfølgelig behandle patienten, men kun for det helt akutte. Der er på de danske sygehuse faktisk meget høj ekspertise af international standard indenfor forskellige områder, og vi kunne sagtens tiltrække patienter fra udlandet til disse specialiserede behandlinger. Andre steder i Verden dyrkes denne ”medical tour

Speciallægepraksis

Speciallægepraksis er et udpræget Østdansk fænomen, men bør udbredes til hele landet. På Sjælland foretages en lang række behandlinger i speciallægepraksis, hvorimod en del af disse indgreb i resten af landet foregår på sygehusene. Speciallægepraksis leverer en billigere behandling, end hvis den foregår på sygehuset, og det er derfor en model, som sagtens kan tåle massiv udbredelse nationalt. Speciallægerne leverer høj kvalitet og med meget kort ventetid. Patienten kan derfor hurtigt få stillet en diagnose og modtage behandling. Speciallægepraksis er ligesom almen praksis en lidt underlig hybrid mellem en privat virksomhed og en offentligt kontrolleret indtægtsside. Der er således et loft ov

Almen praksis

Almen praksis er en lidt underlig hybrid af offentligt styret privat virksomhed. Lægen ejer sin egen virksomhed, men indtægten er dikteret af det offentlige. Man har derfor som alment praktiserende læge begrænsede muligheder for at skrue på indtægtssiden i sin virksomhed (sin praksis). Overordnet set skal man definere, hvad det er, samfundet har brug for. Vi har brug for lægedækning med almen praksis i hele landet og selvfølgelig med kvalificerede folk. Det sidste er på plads, men der er udfordringer visse steder i landet med at få alment praktiserende læger. Så hvordan kan vi løse dette? Der er nu indgået en aftale, så der kan være forskel på lønnen afhængig af "tyngden" af patienterne i en

Det er os, der skal definere arbejdsopgaverne i den centrale administration i Regionerne

I den centrale administration i Region Hovedstaden er der omkring 700-800 medarbejdere, og det er klart, at disse personer på en eller anden måde skal retfærdiggøre deres job. Herved sidder de og finder på forskellige projekter og registreringer, som sendes videre ned i systemet og ender selvfølgelig hos klinikeren. På denne måde oplever man som kliniker i dagligdagen, at der hele tiden kommer ”generende” nye tiltag, som forstyrrer kerneydelsen, dvs. tager tid væk fra patienterne. Det er selvfølgelig svært at klandre selve formålet med de mange forskellige tiltag, idet det altid pakkes ind i ord om bedre kvalitet osv., men i realiteten giver det ikke den bedre kvalitet, som man sigter imod.

Kliniske vejledninger i Region Hovedstaden

I Region Hovedstaden har man ca. 55.000 behandlingsvejledninger. Heraf er der bare på Rigshospitalet hele 900 vejledninger om behandling med antibiotika. Vejledningsjunglen har således taget fuldstændig overhånd, og det er helt umuligt i hverdagen at bevare et nogenlunde overblik. Og tænk hvor mange gode skrivebords-timer, som er gået med dette. Timer som med fordel kunne bruges på patienterne. Man ved simpelthen ikke, hvad der foreligger af vejledninger, da der er alt for mange. Regionsdirektøren i Region Hovedstaden Hjalte Aaberg er på rette spor, idet han vil rydde op i dette, men der er langt igen. Eksempelvis kom der for nylig en 8-siders vejledning om, hvordan man laver mundhygiejne. D

Alternativer til Sundhedsplatformen

Politikkerne i Regionsrådet må føle sig taget ved næsen i denne sag, idet de har været præsenteret for et glansbilledlignende scenarie omkring Sundhedsplatformen. De samlede omkostninger og konsekvenser har på ingen måde været fremme i forløbet, og beslutningen om indkøb af systemet må tilskrives i overvejende grad administrationen i de to regioner. Man har sågar spurgt 500 klinikere, som pegede på et andet system end Sundhedsplatformen, og alligevel valgte man Sundhedsplatformen. Det er svært at forstå, hvorfor man har besluttet at indkøbe dette system, og en simpel søgning på nettet viser massive problemer i mange lande med systemet, og nogle har endog valgt at skrotte det og gå tilbage ti

Sundhedsplatformen risikerer at sende patienterne til privathospitaler

Sundhedsplatformen har medført en reduceret produktion, dvs. man kan se færre patienter i ambulatorierne sammenlignet med før indførelsen af dette IT system. Når man ikke kan se patienterne i den udstrækning man burde, så vil ventetiden på de ambulante besøg blive forlænget. Dette er simpel logik. Der er behandlingsgaranti i Danmark, og ved for lange ventetider har patienten krav på behandling på et privathospital på det offentliges regning. Konsekvensen af indførelsen af Sundhedsplatformen med deraf reduceret ambulant aktivitet er derfor, at flere patienter nødvendigvis må sendes til privathospitalerne, hvis de ikke accepterer den længere ventetid. Det vil være interessant at se nogle tal f

Sundhedsplatformen koster på produktionen

Indførelsen af Sundhedsplatformen har på alle hospitaler i Verden medført en produktionsnedgang. Enkelte steder har man formået af komme op på fuldt niveau efter en længere periode, men der er sågar historier om massive afskedigelser og næsten konkurs hos flere af de store amerikanske hospitalskæder efter indførelsen af systemet. Dette var ikke hemmeligt, dengang man i Region Hovedstanden og Region Sjælland besluttede at indkøbe systemet. På Herlev/Gentofte Hospital, hvor man har haft systemet længst, er man nu, efter godt ét år, stadig ikke oppe på fuld produktion. En anden vigtig økonomisk konsekvens af indførelsen af Sundhedsplatformen er, at indrapportering til de centrale registre, heru

Sundhedsplatformen er sundhedsskadelig

Sundhedsplatformen kan risikere at reducere kvaliteten af det kliniske arbejde og være direkte sundhedsskadeligt for de ansatte. Der er helt klart en fornemmelse hos lægegruppen, at kvaliteten af behandlingen falder ved indførelsen af Sundhedsplatformen. Dette er selvfølgelig helt imod det tilsigtede, men når man som læge skal bruge en meget stor del af sin hjerneaktivitet på at finde rundt i et ulogisk computerprogram og foretage en lang række arbejdsopgaver, som ikke hører til lægegruppen, så falder opmærksomheden på det rent lægefaglige, dvs. diagnostik og behandling. Det er ikke til at måle på almindelige parametre, at kvaliteten i patientbehandlingen er faldet, men det er helt klart for

Hvad koster Sundhedsplatformen?

Indkøb af systemet og den initiale uddannelsesaktivitet har kostet 2,7 milliarder kroner. Dette kan måske i ens egen lille husholdning være svært at forholde sig til, men det er penge, som vi selv har betalt i skat, og som afgjort kunne have været brugt bedre. Imidlertid stopper udgifterne ikke med dette beløb. Der er løbende meget store omkostninger til vedligeholdelse og tilretning af systemet. Der er således ansat mere end 1.000 IT-medarbejdere bare i Region Hovedstaden, og størstedelen af disse beskæftiger sig efter sigende med Sundhedsplatformen. Der er endvidere brug for et betydeligt beløb til de løbende opdateringer, og dette er formentlig umuligt at forudsige præcist. Hertil skal de

Sundhedsplatformen har alvorlige konsekvenser for arbejdsmiljøet

Arbejdsmiljøet er lidende efter indførelsen af Sundhedsplatformen. Overlægeforeningen har gennemført en undersøgelse ca. et halvt år efter indførelsen på Herlev/Gentofte Hospital. Denne viser, ret skræmmende, at 48 procent af overlægerne kun sjældent eller aldrig har tid nok til deres arbejdsopgaver, at 54 procent altid eller ofte kommer bagud med arbejdet, at 48 procent er i konstant tidspres, hvilket er til stor gene, og at 29 procent føler sig i ringe, eller meget ringe grad motiveret og engageret i deres arbejde. Hele 97 procent oplever besværligheder med IT-systemer i forhold til udførelse af det daglige arbejde (dette er Sundhedsplatformen). Og måske det vigtigste: 79 procent har noget

Sundhedsplatformen får lægerne til at lave sekretærernes arbejde

Der er en række negative konsekvenser af indførelsen af Sundhedsplatformen, og det væsentligste er formentlig, at lægegruppen overtager en række arbejdsopgaver, som tidligere er varetaget af andre faggrupper, specielt sekretærgruppen. Med Sundhedsplatformen skal lægen selv skrive (ofte med to-finger system) notaterne i journalen, og det skal foregå samtidig med den konkrete patientkontakt. Samtidig skal lægen selv bestille ordinerede blodprøver, røntgenundersøgelser, ambulante tider osv. Dette tager selvfølgelig meget tid for lægen, og det virker absurd, at man anvender den dyreste personalegruppe til at varetage funktioner, som bedre og hurtigere kan varetages af andre grupper, som er billi

Den allerstørste offentlige IT-skandale nogensinde!

Du tænker måske på de tidligere skandaler om IT systemer fra SKAT, politiet eller andre sager fra de sidste 10 år, men det er intet i sammenligning med den såkaldte Sundhedsplatform (SP). SP er et IT-system, som er indkøbt af Region Hovedstaden og Region Sjælland, og som udrulles i løbet af 2016 og 2017. SP er et IT-system, som samler de fleste oplysninger om patienten i en enkelt log-on, dvs. et program, som indeholder journalnotater, blodprøvesvar, diverse henvisninger m.v. Programmet anvendes på en del hospitaler i udlandet med størstedelen i USA. Programmet er amerikansk og udviklet netop til dette hjemmemarked, hvor afregning af ydelser selvsagt er vigtigt. Når man anvender programmet,

Vilde krav til dokumentation på sygehusene

Kravene til registrering og dokumentation er fuldstændig vanvittige på sygehusene. Alle de indsamlede data anvendes slet ikke i tilstrækkelig grad bagefter og opfattes derfor som spild af tid. Hvorfor er det indført? Jeg tror, at de to væsentligste årsager er den eksplosivt voksende administration samt for at gardere sig mod klagesager. Den enorme arbejdsstyrke i administrationen i Region Hovedstaden skal selvfølgelig finde på noget og derved retfærdiggøre deres job. Der laves derfor ”projekter”, arbejdsgrupper, mål og visioner, og alt dette medfører krav til indsamling af et hav af data fra de travle klinikere. Der er dog ingen garanti for, at det øger kvaliteten af patientbehandlingen. På

Vi trænger til en national elektronisk patientjournal

Lille Danmark har nu 5 og snart 4 forskellige systemer til elektronisk patientjournal. Vi burde have et enkelt system, som kunne tale sammen over hele landet. Der går informationer tabt mellem sygehusene pga. de forskellige systemer. Dette er et godt eksempel på, at regionerne skal væk, da de har bestemt indkøb af de forskellige systemer. Det burde være styret centralt med valg af et enkelt system til hele landet. Region Hovedstaden og Sjælland har i det mindste kunnet blive enige om det samme system, men de har så valgt helt galt… Du har sikkert hørt om den famøse ”Sundhedsplatform”, som koster næsten 3 milliarder, og den er en sand katastrofe. Produktionen falder til ca. 80% (og kommer for

Vi skal selvfølgelig have et speciale i Akut Medicin

Der har været stor diskussion, om der skal etableres et nyt lægefagligt speciale i akutte tilstande, og det er nu endelig besluttet. I bund og grund handler det om bemandingen på de nye store akutte modtageafdelinger rundt i landet. I øjeblikket bemandes de fleste af disse afdelinger med yngre læger og undertiden speciallæger fra de medicinske og kirurgiske stamafdelinger i huset. Der er dog god grund til at overveje denne struktur, og mange andre lande har et regelret akut medicinsk speciale med en speciallægeuddannelse og efterfølgende fast arbejde i en akut modtagelse. F.eks. er det i USA særdeles attraktivt at være speciallæge i akut medicin, og der er stor søgning til dette område bland

Robotkirurgi er spild af dine skattepenge

Der tales meget om robotkirurgi, da det selvfølgelig lyder som noget nyt og spændende. Region Hovedstaden har seks operationsrobotter, tre på Rigshospitalet og tre på Herlev Hospital. De anvendes til forskellige operationer indenfor mavetarmkirurgi, gynækologi, urologi samt øre-næse-halskirurgi. En enkelt robot koster i størrelsesordenen 15-20 millioner kroner og hertil skal lægges årlige serviceomkostninger i størrelsesordningen 1 million kroner samt øgede direkte udgifter per operation til udstyr, som i forskellige opgørelser ligger i størrelsesordenen 20-40.000 kr. (per operation!). Da det er mere omstændeligt at klargøre operationen med robot fremfor med almindelig teknik, kan man ikke u

5-års regel bliver til 6-års regel

Man har i Folketinget besluttet at ændre den såkaldte 5-års regel til en 6-års regel. Det handler om, hvor lang tid der må gå, før en nyuddannet læge skal påbegynde deres såkaldte hoveduddannelse. Hoveduddannelsen er det målrettede ansættelsesforløb, som leder til en anerkendelse som speciallæge. Reglen handler om, hvor mange år, der maksimalt må gå fra den første ansættelsesdag i den såkaldte kliniske basisuddannelse (KBU), til man begynder sin hoveduddannelse. Efter Universitetsuddannelsen som cand.med. tilbydes lægerne i Danmark et KBU-forløb på 1 år. Herefter tager man typisk ansættelse i en introduktionsstilling af 1 års varighed og evt. flere efterfølgende introduktionsstillinger, indt

Administrationsudgifterne i Region Hovedstaden er eksploderet!

I en nylig rapport fra Finansministeriet fremgår det tydeligt, at omkostningerne til den centrale administration i Region Hovedstaden er eksploderet og ligger langt over niveauet for de andre regioner i Danmark. De 4 andre regioner har holdt sig nogenlunde konstant på ca. 500 millioner årligt, mens administrationsudgifterne i Region Hovedstaden er steget fra ca. 780 millioner til ca. 3 millarder i perioden 2011 til 2015 – en stigning på 383% på 4 år!!! https://www.fm.dk/…/regionernes-administrative-ressourcefor… Hverdagen på hospitalerne er præget af en næsten overlevelseskamp for klinikerne, hvor man hele tiden føler sig bagud og ikke gør arbejdet, som man gerne ville. Der er konstante neds

Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags

LINKS

  • Facebook Clean Grey
  • Twitter Clean Grey
  • LinkedIn Clean Grey
  • YouTube Clean Grey

© 2020

 Jacob Rosenberg