Færre sygehuse vil øge kvaliteten
Antallet af sygehuse i Danmark kan fortsat reduceres, og det helt optimale vil være at lave store enheder, som betjener ca. 500.000 borgere pr. sygehus, dvs. 10-11 sygehuse i landet, og udover dette have nogle ganske få højt specialiserede sygehuse, som ikke tager akutte patienter (f.eks. som Rigshospitalet). Denne model vil give en bedre lægelig uddannelse pga. vagtbelastningen for de uddannelsessøgende læger. Hvis man er ansat på et lille sygehus, hvor der f.eks. er stille
Sygehuse bør kunne sælge ydelser
Ethvert sygehus kan drives som en privat virksomhed, hvis vi tør tage springet. I en sådan struktur skal det være OK at behandle udenlandske patienter, sælge blodprøve-analyser, leje operationsstuerne ud om aftenen osv. I dag må vi ikke behandle patienter fra udlandet, andet end hvis de ankommer til sygehuset og nærmest falder om ude foran skadestuen med en akut sygdom. Så skal vi selvfølgelig behandle patienten, men kun for det helt akutte. Der er på de danske sygehuse fakti
Speciallægepraksis
Speciallægepraksis er et udpræget Østdansk fænomen, men bør udbredes til hele landet. På Sjælland foretages en lang række behandlinger i speciallægepraksis, hvorimod en del af disse indgreb i resten af landet foregår på sygehusene. Speciallægepraksis leverer en billigere behandling, end hvis den foregår på sygehuset, og det er derfor en model, som sagtens kan tåle massiv udbredelse nationalt. Speciallægerne leverer høj kvalitet og med meget kort ventetid. Patienten kan derfor
Almen praksis
Almen praksis er en lidt underlig hybrid af offentligt styret privat virksomhed. Lægen ejer sin egen virksomhed, men indtægten er dikteret af det offentlige. Man har derfor som alment praktiserende læge begrænsede muligheder for at skrue på indtægtssiden i sin virksomhed (sin praksis). Overordnet set skal man definere, hvad det er, samfundet har brug for. Vi har brug for lægedækning med almen praksis i hele landet og selvfølgelig med kvalificerede folk. Det sidste er på plads
Det er os, der skal definere arbejdsopgaverne i den centrale administration i Regionerne
I den centrale administration i Region Hovedstaden er der omkring 700-800 medarbejdere, og det er klart, at disse personer på en eller anden måde skal retfærdiggøre deres job. Herved sidder de og finder på forskellige projekter og registreringer, som sendes videre ned i systemet og ender selvfølgelig hos klinikeren. På denne måde oplever man som kliniker i dagligdagen, at der hele tiden kommer ”generende” nye tiltag, som forstyrrer kerneydelsen, dvs. tager tid væk fra patient
Kliniske vejledninger i Region Hovedstaden
I Region Hovedstaden har man ca. 55.000 behandlingsvejledninger. Heraf er der bare på Rigshospitalet hele 900 vejledninger om behandling med antibiotika. Vejledningsjunglen har således taget fuldstændig overhånd, og det er helt umuligt i hverdagen at bevare et nogenlunde overblik. Og tænk hvor mange gode skrivebords-timer, som er gået med dette. Timer som med fordel kunne bruges på patienterne. Man ved simpelthen ikke, hvad der foreligger af vejledninger, da der er alt for ma
Alternativer til Sundhedsplatformen
Politikkerne i Regionsrådet må føle sig taget ved næsen i denne sag, idet de har været præsenteret for et glansbilledlignende scenarie omkring Sundhedsplatformen. De samlede omkostninger og konsekvenser har på ingen måde været fremme i forløbet, og beslutningen om indkøb af systemet må tilskrives i overvejende grad administrationen i de to regioner. Man har sågar spurgt 500 klinikere, som pegede på et andet system end Sundhedsplatformen, og alligevel valgte man Sundhedsplatfo
Sundhedsplatformen risikerer at sende patienterne til privathospitaler
Sundhedsplatformen har medført en reduceret produktion, dvs. man kan se færre patienter i ambulatorierne sammenlignet med før indførelsen af dette IT system. Når man ikke kan se patienterne i den udstrækning man burde, så vil ventetiden på de ambulante besøg blive forlænget. Dette er simpel logik. Der er behandlingsgaranti i Danmark, og ved for lange ventetider har patienten krav på behandling på et privathospital på det offentliges regning. Konsekvensen af indførelsen af Sun
Sundhedsplatformen koster på produktionen
Indførelsen af Sundhedsplatformen har på alle hospitaler i Verden medført en produktionsnedgang. Enkelte steder har man formået af komme op på fuldt niveau efter en længere periode, men der er sågar historier om massive afskedigelser og næsten konkurs hos flere af de store amerikanske hospitalskæder efter indførelsen af systemet. Dette var ikke hemmeligt, dengang man i Region Hovedstanden og Region Sjælland besluttede at indkøbe systemet. På Herlev/Gentofte Hospital, hvor man
Sundhedsplatformen er sundhedsskadelig
Sundhedsplatformen kan risikere at reducere kvaliteten af det kliniske arbejde og være direkte sundhedsskadeligt for de ansatte. Der er helt klart en fornemmelse hos lægegruppen, at kvaliteten af behandlingen falder ved indførelsen af Sundhedsplatformen. Dette er selvfølgelig helt imod det tilsigtede, men når man som læge skal bruge en meget stor del af sin hjerneaktivitet på at finde rundt i et ulogisk computerprogram og foretage en lang række arbejdsopgaver, som ikke hører
Hvad koster Sundhedsplatformen?
Indkøb af systemet og den initiale uddannelsesaktivitet har kostet 2,7 milliarder kroner. Dette kan måske i ens egen lille husholdning være svært at forholde sig til, men det er penge, som vi selv har betalt i skat, og som afgjort kunne have været brugt bedre. Imidlertid stopper udgifterne ikke med dette beløb. Der er løbende meget store omkostninger til vedligeholdelse og tilretning af systemet. Der er således ansat mere end 1.000 IT-medarbejdere bare i Region Hovedstaden, o
Sundhedsplatformen har alvorlige konsekvenser for arbejdsmiljøet
Arbejdsmiljøet er lidende efter indførelsen af Sundhedsplatformen. Overlægeforeningen har gennemført en undersøgelse ca. et halvt år efter indførelsen på Herlev/Gentofte Hospital. Denne viser, ret skræmmende, at 48 procent af overlægerne kun sjældent eller aldrig har tid nok til deres arbejdsopgaver, at 54 procent altid eller ofte kommer bagud med arbejdet, at 48 procent er i konstant tidspres, hvilket er til stor gene, og at 29 procent føler sig i ringe, eller meget ringe gr
Sundhedsplatformen får lægerne til at lave sekretærernes arbejde
Der er en række negative konsekvenser af indførelsen af Sundhedsplatformen, og det væsentligste er formentlig, at lægegruppen overtager en række arbejdsopgaver, som tidligere er varetaget af andre faggrupper, specielt sekretærgruppen. Med Sundhedsplatformen skal lægen selv skrive (ofte med to-finger system) notaterne i journalen, og det skal foregå samtidig med den konkrete patientkontakt. Samtidig skal lægen selv bestille ordinerede blodprøver, røntgenundersøgelser, ambulant
Den allerstørste offentlige IT-skandale nogensinde!
Du tænker måske på de tidligere skandaler om IT systemer fra SKAT, politiet eller andre sager fra de sidste 10 år, men det er intet i sammenligning med den såkaldte Sundhedsplatform (SP). SP er et IT-system, som er indkøbt af Region Hovedstaden og Region Sjælland, og som udrulles i løbet af 2016 og 2017. SP er et IT-system, som samler de fleste oplysninger om patienten i en enkelt log-on, dvs. et program, som indeholder journalnotater, blodprøvesvar, diverse henvisninger m.v.
Vilde krav til dokumentation på sygehusene
Kravene til registrering og dokumentation er fuldstændig vanvittige på sygehusene. Alle de indsamlede data anvendes slet ikke i tilstrækkelig grad bagefter og opfattes derfor som spild af tid. Hvorfor er det indført? Jeg tror, at de to væsentligste årsager er den eksplosivt voksende administration samt for at gardere sig mod klagesager. Den enorme arbejdsstyrke i administrationen i Region Hovedstaden skal selvfølgelig finde på noget og derved retfærdiggøre deres job. Der lave
