Det er os, der skal definere arbejdsopgaverne i den centrale administration i Regionerne
I den centrale administration i Region Hovedstaden er der omkring 700-800 medarbejdere, og det er klart, at disse personer på en eller anden måde skal retfærdiggøre deres job. Herved sidder de og finder på forskellige projekter og registreringer, som sendes videre ned i systemet og ender selvfølgelig hos klinikeren.
På denne måde oplever man som kliniker i dagligdagen, at der hele tiden kommer ”generende” nye tiltag, som forstyrrer kerneydelsen, dvs. tager tid væk fra patienterne. Det er selvfølgelig svært at klandre selve formålet med de mange forskellige tiltag, idet det altid pakkes ind i ord om bedre kvalitet osv., men i realiteten giver det ikke den bedre kvalitet, som man sigter imod. Alt dette tager selvfølgelig tiden væk fra kerneydelsen, som er diagnosticering og behandling af patientens sygdom.
(Aktuelle tekst er forfattet som kandidat til RV17 og KV17, og ikke som ansat i Region Hovedstaden).