Regionerne børe sende mere i udbud, men det skal inkludere uddannelse af personalet
Generel kan regionerne spare 10-15% af udgifterne ved at sende flere opgaver i udbud, og mængden af udbud fra regioner til private aktører er ifølge Dansk Industri for lille.
Der er dog betydelig større beløb at spare end de 10-15%, hvis vi ser på sundhedsydelser som f.eks. operationer o.lign. Og lad mig nu lige understrege igen igen: Dette er ikke en spare-øvelse, fordi regionerne har et fast budget og kan ikke udskrive skatter. Det betyder, at hvad der spares på ét område, kan anvendes indenfor andre områder i sundhedsvæsenet. De sparede penge går ikke retur til staten og kommunerne, og de kan ikke anvendes på andet end sundhedsvæsenet, da der er vandtætte skodder mellem f.eks. sundhedsvæsenet og regional udvikling. Vi får rigeligt brug for pengene til nye behandlinger og til at sikre en forsvarlig normering på hospitalerne!
Man måler normalt omkostningerne i såkaldte DRG-takster, hvor DRG står for "Diagnose Relaterede Grupper". Det er en beregningsenhed, som angiver prisen for en behandling eller et patientforløb i kroner.
Et privathospital vil i mange tilfælde kunne løse en opgave for ca. halvdelen af DRG-taksten, hvis aftalerne laves i udbudsrunder. Det betyder i praksis, at en region kan være fremsynet og på forhånd udbyde x antal øjenoperationer el.lign. til private aktører, og den endelige pris for disse operationer kan så lande på et beløb, som er betydelig lavere, end hvad det ville koste i det offentlige hospitalssystem - ofte i størrelsesordenen halvdelen af prisen.
Dette er i kontrast til situationen, hvor det offentlige sygehus må sende en patient videre pga. ventetidsgarantien på en måned. I denne situation bliver prisen for behandlingen på et privathospital ikke halvdelen af DRG-taksten, men måske snarere i størrelsesordenen 80-90%.
Et typisk kritikpunkt ved at udbyde behandlinger til privathospitaler er, at privathospitalerne ikke har udgifter til f.eks. uddannelse og opretholdelse af et akutberedskab. Imidlertid er det således, at det offentliges udgifter til forskning, oplæring af læger og akutmodtagelser udgør ca. 15-25% af DRG taksterne. Hvis man forestillede sig, at privathospitalerne blev pålagt at bedrive forskning, uddannelse og akut behandling, ville det stadig kunne gøres billigere end i det offentlige sygehusvæsen. Jeg mener ikke, at privathospitalerne i vores nuværende organisation af patientbehandlingen skal have åbne akutmodtagelser, men det er blot nævnt for eksemplets skyld.
Jeg går ind for flere udbud fra regionerne til private aktører, men uddannelse af personale skal være med i aftalerne. Det er det ikke i dag. Hvis et område er særlig velegnet til udbud, kan det betyde, at uddannelse af lægerne i disse procedurer vil lide, hvis vi ikke indtænker det allerede nu.
Det betyder konkret, at en udbudsaftale af en vis størrelse med et privathospital bør indeholde en aftale om uddannelse af læger i de givne procedurer. På denne måde sikrer vi kvaliteten af behandlingerne også for de næste generationer. Det må nødvendigvis betyde, at forhandlingerne om priser ender på et andet niveau end i dag, men det vil stadig være til gavn for skatteyderne og ikke mindst patienterne.
