Hvad skal vi gøre ved sundhedsvæsenet?

Jeg har tænkt meget over, hvordan vi kan gøre en forskel, så forholdene kan blive bedre i sundhedsvæsenet. Der burde helt klart blive tilført betydelig flere midler til sygehusene, men det er desværre nok ikke realistisk. Det er derfor afgørende, at vi får set meget kritisk på forbruget af midler til de administrative funktioner (såkaldte kolde hænder). Her ligger en oplagt mulighed for at tilføre flere midler til de såkaldt varme hænder, dvs. dem der konkret varetager behandling og pleje. I RegionH taler vi om MILLIARDER af kroner, og der er ligeledes en del midler i de andre regioner. Det kræver dog betydelig indsigt i den kliniske hverdag for at vurdere, hvor man kan flytte midler fra og

Sundhedsplatformen presser sygehuse i knæ

Kære politkere og embedsmænd i RegionH. Hvor svært kan det være? Erkend dog, at der er taget fejl, og se at få rettet op i tide, inden skaderne bliver helt uoverskuelige. Bevares, det vil jo nok betyde, at en håndfuld topfolk må finde et andet job, men det gør I jo alligevel. Hvis jeg må have lov at summere situationen: 1. Systemets pris for indkøb og initial implementering (så vidt jeg har kunnet få oplyst): 2,1 milliarder for RegionH og 800 millioner for Region Sjælland. 2. 1000 ansatte i regionens IT-støttefunktion (CIMT), hvor størsteparten naturligt beskæftiger sig med Sundhedsplatformen. 3. CIMT's årsbudget ca. 1,5 miliarder kroner af DINE skattepenge. 4. Lønbudgettet i CIMT er steg

Udgifter til "kolde hænder" boomer

RegionH har førertrøjen her... Administrationsudgifterne til den centrale administration er nu 3 milliarder, 1,5 milliarder til CIMT (IT-funktionen), 1 milliard til Center for HR, og man kunne blive ved og ved i det uendelige. Trækker man en telefonliste for CIMT er der 2.314 navne, og 1.793 navne for regionsgården. Dette inkluderer konsulenter og projektmedarbejdere, men det gør det nærmest kun endnu værre. Lønbudgettet i CIMT er stegt 43% de sidste 4 år, og i klinikken gennemlever vi den ene sparerunde efter den anden. Det er da ikke så underligt, at klinikerne mange steder taber modet... Og hvad er så løsningen? Selvfølgelig skal 2% produktions-kravet afskaffes, men det løser på ingen måd

Groteske IT-udgifter i RegionH

Lønudgiften i CIMT (Region Hovedstadens IT-funktion og dermed en del af det man medregner til de centrale administrationsomkostninger) er steget 43% fra 2014 til 2017!!!! Administrationen har på forespørgsel oplyst, at der er godt 1.000 medarbejdere ansat i regionens centrale IT-støttefunktion. Når man trækker telefonlisten, er der imidlertid 2.314 personer opført med navne, titler og lokalnumre. Men uanset, om det er 1.000 eller 2.314, er det katastrofalt mange personer, og katastrofalt mange lønkroner, der anvendes på at holde IT-funktionen ved lige. Husk at størstedelen anvendes på Sundhedsplatformen. Samtidig tæves vi med besparelser og produktionskrav på de kliniske afdelinger. Nu må de

Sundhedsplatformens konsekvenser

Når IT-folk (og ellers velmenende regionsråds-politikere) udtaler sig om Sundhedsplatformen, så fokuserer de på oppe-tid, antal fejl-meddelelser, og et par økonomiske nøgletal. Situationen for klinikerne (og dermed patienterne!) er derimod langt mere alvorlig. Læger er altså også mennesker, og når man skal bruge 90% af sin intellektuelle kapacitet i en stresset situation foran skærmen, hvor man desperat forsøger at finde rundt i de utallige menuer og anti-intuitive skærmbilleder, ja så er det altså så som så med brugen af hjernecellerne på kerne-opgaven. Kerne-opgaven for lægen er diagnostik og behandling, og i den diagnostiske fase bearbejder hjernen alle de forskellige input fra paraklinis

For lang ventetid på operation i RegionH

Nu må det da snart gå op for de ansvarlige, at det er Sundhedsplatformen, som er problemet! Og så oveni den årlige udsultning af varme hænder til fordel for kolde hænder! 2%-kravene gennem en årrække tillagt årlige besparelser - ja for 2%-kravene udmøntes kun på produktionssiden ved krav om øget aktivitet, mens der ved siden af dette lystigt skæres i lønbudgetterne! Samtidig eksploderer udgifterne til den centrale administration, og de er nu ca. 3 millarder kroner årligt i Region Hovedstaden! Efter Sundhedsplatformen er det umuligt at nå det samme som før. Og ovenikøbet udrulles de forventede besparelser allerede nu. Sekretærer fyres i hobetal, og lægerne skal lave deres arbejde udover alt d

Hvad kommer efter 2%-kravet?

Det er en stor gevinst, at 2%-kravet sløjfes til nytår. Der er gået rigtig mange timers arbejde til spilde i vores sygehusvæsen med at kode mest effektivt, så man har kunnet øge DRG-afregningen. F.eks. med at påføre såkaldte bidiagnoser, da dette ofte udløser en højere takst. Der er ikke tale om snyd, blot en stor indsats for at få så meget som muligt ud af disse kodninger. Og patienterne har ikke altid kunnet få den smarteste vej gennem systemet pga. dette krav om øget DRG-værdi på minimum 2% hvert år. DRG-taksterne justeres hvert år, dvs. taksten for en behandling eller et besøg ændrer sig. Og det er oftest til en lavere takst. Dette betyder, at man med et 2%-krav ikke blot skal lave 2% me

Nu udrulles sparerunderne

Jeg har en bedre idé: Spar på administrationen og drop Sundhedsplatformen. RegionH bruger 3 milliarder af DINE skattepenge hvert år på administration. Noget af det administrative arbejde er selvfølgelig helt i orden, når man skal køre så stor en virksomhed, men der spildes mange penge på "new public management", unødvendig dokumentation blot for dokumentationens skyld, og diverse "projekter", som igangsættes for at holde en hær af skrivebords-generaler beskæftiget. Vi må reducere antallet af kolde hænder og øge antallet af varme hænder. Smertegrænsen er for længst overskredet. Sundhedsplatformen er desværre et fejlskud. Det så givetvis lovende ud, da man tog beslutningen, men fakta fra den d

DR arkiv bør lægges ud

DR har et enormt arkiv med tidligere udsendt TV, men på trods af at DR er finansieret via licensmidler, så er dette arkivmateriale ikke offentligt tilgængeligt. Hvorfor ikke? De er da alle os licens-betalere, som ejer materialet, så hvorfor kan man ikke tilgå det? I det tilgængelige arkiv på nettet ligger et lille udpluk, og meget af det er typisk kun tilgængeligt mellem 7 dage og 3 måneder. Det er altså helt galt dette her! Vi tvinges til at betale licens men får så ikke fuld valuta for pengene. Det er klassisk formynderisk ”stats-tankegang”, at man ikke har den personlige frihed til selv at bestemme, hvad man vil se. Der kan selvfølgelig være restriktioner på materiale købt udefra, men hva

Region Sjælland bør vente med Sundhedsplatformen

Så fat det dog, regionsråd og embedsfolk i Region Hovedstaden. Der kommer hver dag indlæg om hvor katastrofalt det er. Selvfølgelig et der også noget der fungerer, men bundlinjen er skræmmende. Vi må afkræve en seriøs opgørelse over, hvad det samlet set vil koste at fortsætte og hvad det vil koste at stoppe nu. Vi vil givetvis se kø ved håndvasken jo tættere vi kommer på valget. Men sandheden kan ikke skjules. Sundhedsplatformen er en fejltagelse. Man bør erkende det og redde hverdagen for patienter og ansatte. Og det haster! Og kære venner i Region Sjælland: Det vil nok være smart at vente lidt med implementeringen... (Aktuelle er skrevet som kandidat til RV17 og ikke som ansat i RegionH).

Advarsel: Også dette handler om Sundhedsplatformen...

Det kan være, at de berørte politikere og ikke mindst embedsfolk i RegionH er afhængige af deres indkomst. Dvs. hvis de erkender nederlaget, så er de måske bange for deres job. Det ville derimod give betydelig mere troværdighed, hvis de erkendte, at indkøb af Sundhedsplatformen var en fejl, for så kan vi undersøge, hvordan stumperne kan reddes. Vi må have klarlagt fuldstændig ærligt, hvad det vil koste at fortsætte, og hvad det vil koste at stoppe her og gå over til noget andet. Der er et hav af afledte omkostninger i begge modeller, så det er selvfølgelig ikke simpelt, men der er mange kloge folk, som kan undersøge det nærmere. Måske var det en opgave for Sundhedsministeriet eller sågar Fin

Sundhedsplatformen er en katastrofe for registerforskningen

Dette kan måske virke lidt fjernt, hvis man ikke er indforstået, men det er en sand katastrofe dette her! Den danske registerforskning er noget nær verdens bedste, og resultaterne giver i den grad forbedringer for patientbehandling, forebyggelses-arbejdet, og meget andet. Det står så grælt til, at vi ikke kan regne med resultaterne for den periode, vi nu har haft Sundhedsplatformen kørende. Så vi må se at få dette ordnet i en rasende fart. Måske man skulle skrotte IT-systemet og gå over til noget der virker. Nemlig indberetning ved lægesekretærerne, som har fungeret i årtier. VI VIL HAVE LÆGESEKRETÆRERNE TILBAGE. (Dette indlæg er skrevet som kandidat til RV17 og KV17, og ikke som ansat i Reg

Hospitalet bør give patienten penge ved aflysning af operation

Der har for nylig været en del i pressen om aflysning af hjerteoperationer på Rigshospitalet. Aflysning af en operation kan være særdeles traumatisk for patienten, både fysisk og ikke mindst psykisk. Problemets kerne er, at der mangler et incitament for hospitalet til at få styr på dette, og man kunne derfor overveje at indføre en bøde-ordning, så hospitalet betaler en erstatning til patienten for aflyst planlagt operation. Den typiske årsag til aflysning af en planlagt operation er sygdom hos personalet. Det interessante her er, at det klassisk kun er en enkelt sygemelding i et behandlerteam bestående af måske 6-8 personer (kirurger, anæstesiologer, sygeplejersker m.fl.). Dette vil aflyse o

Sundhedsplatformens kedelige effekter

Vi kan ikke redde de milliarder af kroner, som allerede er brugt, men vi må have en analyse af, hvad det vil koste at fortsætte med Sundhedsplatformen, og hvad det vil koste at stoppe her og tage noget andet i brug. Og det haster! Det værste for den kliniske hverdag er, at fokus hos læger og sygeplejersker fjernes fra kontakten til patienterne og flyttes til skærm-arbejde. Og vel at mærke ret kompliceret skærm-arbejde. Så alle ledige hjerneceller optages af at betjene et computer-system fremfor at stille de rigtige diagnoser og give den rigtige behandling og pleje. Alt i alt bliver patienterne derfor gidsler i dette værste eksempel på new public management (en meget stor del af argumenterne

Kræftkontrol er brudt sammen i Region Hovedstaden

Dette var en nylig overskrift i Politiken. Artiklen handlede om effekten af Sundhedsplatformen (2/7-17). RegionH udtaler : »Det er lægernes opgave at kode korrekt, og hvis de ikke gør det, kommer oplysningerne ikke ind i systemet«. Jeg har en bedre ide: Der er en faggruppe, som er specielt trænede i at kode korrekt og til tiden. Og de får halvdelen i løn i forhold til lægerne. Skulle vi ikke placere denne vigtige opgave hos dem igen? De har trods alt varetaget det rigtig godt i årtier. SEKRETÆRERNE SKAL TILBAGE. (Aktuelle indlæg er skrevet som kandidat til RV17 og KV17, og ikke som ansat i Region Hovedstaden).

Pjækkebøder til patienterne er ikke vejen frem

Der er angiveligt 100.000 udeblivelser uden afbud hvert år bare i Region Syddanmark, så det samlede tal på landsplan må være enormt. Det diskuteres derfor, om vi skal indføre pjækkebøder, når en patient bliver væk uden afbud. Udeblivelsesgebyr findes allerede hos en del praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, psykologer og mange flere. De mange udeblivelser på hospitalerne kunne derfor måske berettige indførelse af et gebyr, hvis patienten udebliver uden grund. Vi skal dog være meget varsomme med at indføre en gebyrordning, som sandsynligvis vil kunne koste lige så meget i administration. Og hvem skal vurdere, om en patient har ”lovligt forfald”? Der vil

1813 skal ændres nu!

Der har været en del forskellige problemer med 1813, som erstattede den hidtidige vagtlæge-ordning i RegionH, herunder fejldiagnostik af meningitis med dødeligt udfald. I den nuværende model bemandes telefonerne med forskellige faggrupper inklusive sygeplejersker, jordemødre m.fl. Der er også læger tilknyttet, men ikke udelukkende. Hvis en borger ringer ind med en skade (f.eks. brækket arm el.lign.), kan det være helt i orden, at vedkommende taler med en ikke-læge, idet det overvejende vil være en ”ekspeditions-sag”, hvor vedkommende skal henvises til den skadestue med kortest ventetid og med den fornødne ekspertise til at håndtere situationen. Imidlertid handler det i mange tilfælde om uafk

Mere om produktivitetskravet

Produktivitetskravet for hospitalerne på 2% forsvinder til nytår. Når vi skal beslutte dets afløser, er det nok godt med lidt baggrundsviden. Alt i alt trænger styringsredskabet til et service-eftersyn, og regeringen har netop til dette nedsat et udvalg, som forhåbentlig hurtigt kan foreslå en anden metode. Det er kun sundt at kræve effektivisering, men den aktuelle model med et blindt krav om produktions-stigning er ikke optimal. Der skal mere med i regnestykket, og måske endda nogle helt nye variable. Hvorfor ikke måle på f.eks. genindlæggelser, patienttilfredshed, komplikationer eller meget andet. Jeg har bestemt ikke løsningen, da det er overordentlig kompliceret dette her, så den helt r

Dækningsafgiften bør afskaffes

En del kommuner opkræver den såkaldte dækningsafgift på erhvervsejendomme. Det er en slags ejendomsskat for erhvervsejendomme svarende til den almindelige ejendomsskat på privat ejendom. Problemet er dels, at det er en belastning for erhvervslivet og i sig selv af denne grund bør reduceres eller helst helt afskaffes. Det andet problem er, at der er forskel rundt i landet, idet ikke alle kommuner opkræver dækningsafgift. I 2015 opkrævede kun 42 af landets 98 kommuner dækningsafgift, og heraf opkrævede 11 kommuner den maksimale dækningsafgift. Med andre ord er der stor forskel mellem kommunerne rundt i landet, og dækningsafgiften er som nævnt hæmmende for konkurrenceevnen for erhvervslivet. De

Aftale om boligbeskatning

Der er for nylig vedtaget en bred aftale om boligbeskatning, og dette har været diskuteret intenst i medierne. Det er helt naturligt, at aftalen diskuteres indgående, idet den kan være vanskelig at gennemskue pga. en række del-elementer med stigninger i satser, indefrysning og nogle uklarheder omkring forskellige punkter. Det er oplagt, at en god grundholdning bør være (og er!), at al form for boligbeskatning er principielt forkert. Har man købt sin bolig, er der ingen grund til at blive beskattet af noget, som man allerede har betalt med beskattede midler. Det optimale scenarie vil derfor naturligvis være, at der ikke er noget, der hverken hedder grundskyld eller ejendomsværdibeskatning. I

Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags

LINKS

  • Facebook Clean Grey
  • Twitter Clean Grey
  • LinkedIn Clean Grey
  • YouTube Clean Grey

© 2020

 Jacob Rosenberg