Sundhedsplatformens konsekvenser

Når IT-folk (og ellers velmenende regionsråds-politikere) udtaler sig om Sundhedsplatformen, så fokuserer de på oppe-tid, antal fejl-meddelelser, og et par økonomiske nøgletal. Situationen for klinikerne (og dermed patienterne!) er derimod langt mere alvorlig.

Læger er altså også mennesker, og når man skal bruge 90% af sin intellektuelle kapacitet i en stresset situation foran skærmen, hvor man desperat forsøger at finde rundt i de utallige menuer og anti-intuitive skærmbilleder, ja så er det altså så som så med brugen af hjernecellerne på kerne-opgaven. Kerne-opgaven for lægen er diagnostik og behandling, og i den diagnostiske fase bearbejder hjernen alle de forskellige input fra parakliniske og kliniske undersøgelser/observationer, og et hav af diagnostiske muligheder bearbejdes på højtryk, indtil man har en plan for udredning og behandling. Dette er essensen i læge-arbejdet, og det hæmmes i den grad af arbejdet med Sundhedsplatformen.

Husk den amerikanske undersøgelse, som viste at selv år efter implementering og med udbredt brug af diktering, så giver en times patientkontakt i ambulatoriet for en speciallæge to timers skærmarbejde. Det er horribelt, og vi kan simpelt hen ikke være det bekendt overfor patienterne. På en normal arbejdsdag kan det vel oversættes til to timers effektiv patientkontakt for en speciallæge.

Herudover er der det administrativt fuldstændig tåbelige i, at man bruger dyr lægetid til at udføre opgaver, som bedre og billigere kan udføres af andre faggrupper. Det er helt hen i vejret.

Vi skal have lægesekretærerne tilbage!

(Aktuelle indlæg er skrevet som kandidat til RV17 og KV17, og ikke som ansat i Region Hovedstaden).