Sundhedsplatformens kedelige effekter

Vi kan ikke redde de milliarder af kroner, som allerede er brugt, men vi må have en analyse af, hvad det vil koste at fortsætte med Sundhedsplatformen, og hvad det vil koste at stoppe her og tage noget andet i brug. Og det haster!

Det værste for den kliniske hverdag er, at fokus hos læger og sygeplejersker fjernes fra kontakten til patienterne og flyttes til skærm-arbejde. Og vel at mærke ret kompliceret skærm-arbejde. Så alle ledige hjerneceller optages af at betjene et computer-system fremfor at stille de rigtige diagnoser og give den rigtige behandling og pleje. Alt i alt bliver patienterne derfor gidsler i dette værste eksempel på new public management (en meget stor del af argumenterne for at vælge systemet fra ledelsens side var muligheden for at få flere data til at styre efter!!).

Hospitalerne fungerede før Sundhedsplatformen i høj grad ved, at lægesekretærerne var den nødvendige lim, som bandt alle funktionerne sammen. De har været garantien for at det hele fungerede med indkaldelser, skrivning og kodning. Nu lægger man en stor del af dette arbejde over på lægegruppen, hvilket er fuldstændig galt. Man anvender den højest lønnede faggruppe til noget, som de er rigtig dårlige til, og samtidig er der en faggruppe, som er super-dygtige til netop dette, og som får mindre i løn (sekretærerne, som nu fyres i stor stil). Det er en helt ufattelig business-model dette her. Lad os nu bruge vores mange dygtige ansatte til det de er bedst til. Sekretærerne skal skrive og kode (og meget andet), sygeplejerskerne skal give den bedst mulige pleje, lægerne skal diagnosticere og behandle, laboranterne skal tage blodprøverne, portørerne skal sørge for den interne transport, og rengøringsfokkene skal gøre rent. Hvor svært kan det være?

NB: Dette er skrevet som kandidat til Regionsrådsvalget i november 2017, og ikke som ansat i Region Hovedstaden.