Alternativer til Sundhedsplatformen
Politikkerne i Regionsrådet må føle sig taget ved næsen i denne sag, idet de har været præsenteret for et glansbilledlignende scenarie omkring Sundhedsplatformen.
De samlede omkostninger og konsekvenser har på ingen måde været fremme i forløbet, og beslutningen om indkøb af systemet må tilskrives i overvejende grad administrationen i de to regioner. Man har sågar spurgt 500 klinikere, som pegede på et andet system end Sundhedsplatformen, og alligevel valgte man Sundhedsplatformen. Det er svært at forstå, hvorfor man har besluttet at indkøbe dette system, og en simpel søgning på nettet viser massive problemer i mange lande med systemet, og nogle har endog valgt at skrotte det og gå tilbage til tidligere IT-systemer efter en periode.
Kun ganske få enheder har formået at komme op på normal produktion, og omkostningerne er mildest talt massive. Kunne man have gjort det anderledes? Svaret er et simpelt ja! Region Sjælland har haft et brugbart udvidet system i form af OPUS (i en mere udvidet version, end i Region Hovedstaden), og dette er bestemt funktionelt i hverdagen. Man kan også pege på systemet i Region Midtjylland, som er funktionelt og integrerer flere funktioner i stil med Sundhedsplatformen.
Essensen er i øvrigt, at undgå at flytte arbejdsopgaver fra sekretærgruppen til lægegruppen, idet konsekvenserne af dette er særdeles negative i en hverdag, hvor tiden er meget presset for lægegruppen. Man kan simpelthen ikke nå at udføre alle disse ekstra opgaver, uden at det går ud over patientbehandlingen i form af både produktion og kvalitet.
Før konsekvenserne bliver helt uoverstigelige og uoprettelige, må der laves en realistisk beregning af, hvad det vil koste at fortsætte med Sundhedsplatformen, og hvad det vil koste at stoppe den videre implementering og i stedet gå tilbage til f.eks. en udvidet version af OPUS eller systemet i Region Midtjylland. Der er givetvis også andre gode systemer på markedet, men man skal passe på ikke at skrue ambitionerne for højt op og indkøbe et system, som kan ”alt”. Dette er vi slet ikke interesserede i som klinikere. Vi skal have tingene til at fungere og samtidig bevare den gode patientkontakt og med bevaret kvalitet af diagnostik og behandling.
(Aktuelle tekst er forfattet som kandidat til RV17 og KV17, og ikke som ansat i Region Hovedstaden).
