Robotkirurgi er spild af dine skattepenge

Der tales meget om robotkirurgi, da det selvfølgelig lyder som noget nyt og spændende.

Region Hovedstaden har seks operationsrobotter, tre på Rigshospitalet og tre på Herlev Hospital. De anvendes til forskellige operationer indenfor mavetarmkirurgi, gynækologi, urologi samt øre-næse-halskirurgi.

En enkelt robot koster i størrelsesordenen 15-20 millioner kroner og hertil skal lægges årlige serviceomkostninger i størrelsesordningen 1 million kroner samt øgede direkte udgifter per operation til udstyr, som i forskellige opgørelser ligger i størrelsesordenen 20-40.000 kr. (per operation!). Da det er mere omstændeligt at klargøre operationen med robot fremfor med almindelig teknik, kan man ikke udføre samme antal operationer per dag på en operationsstue, som man kan ved f.eks. almindelig kikkertkirurgi eller åben kirurgi. Dette betyder, at produktionen per operationsstue falder med anvendelse af robotkirurgi.

Ved en robotassisteret operation sidder kirurgen med hovedet inde i en konsol og betjener nogle fjernstyringsværktøjer med fingre og tæer. Denne konsol er placeret på operationsstuen, og kirurgen styrer på denne måde, via konsollen, nogle arme, som bevæger kikkertinstrumenter i patienten. En robotkirurgisk operation er derfor en slags kikkertoperation, hvor forskellen er en nemmere manøvrering af instrumenterne i patientens bughule. Hvis man f.eks. skal operere om hjørner eller i et meget smalt bækken, kan det være lettere at gøre det med en robot fremfor med almindelig kikkertkirurgi, hvor kirurgen styrer det kikkertkirurgiske instrument ved at have det i sin egen hånd.

Der er skrevet tusindvis af videnskabelige artikler om robotkirurgi sammenlignet med kikkertkirurgi og åben kirurgi, og når man går dette kritisk igennem, viser det sig, at der ikke er forskel på komplikationsrate og overlevelse for patienter, som opereres med robotkirurgi sammenlignet med kikkertkirurgi. Hvis man sammenligner robotkirurgi med åben kirurgi, så vil der for visse parametre være fordele ved anvendelse af robotten, i form af f.eks. mindre blodtab. Det er dog ikke samstemmende vist, at patienterne kommer sig hurtigere eller f.eks. bliver bedre behandlet for en kræftsygdom ved anvendelse af en operationsrobot fremfor en åben eller kikkertoperation.

Med andre ord har det ingen, eller kun helt marginal betydning, om man anvender en operationsrobot eller ej. Retfærdigvis skal siges, at der for helt specielle områder kan være tale om mulighed for at udføre operationer, som man ikke tidligere har kunnet udføre, og dette er selvfølgelig et interessant udviklingsområde, som kan udforskes. Det helt store volumen, hvor vi i dag anvender operationsrobotterne er dog, for at sige det lige ud, spild af skatteborgernes penge, idet der ikke er forskel for patienten, og da det er betydeligt dyrere for samfundet.

Vanviddet må derfor nu høre op! Robotterne skal tages ud af den daglige drift, og udelukkende anvendes til forskning mhp. at udvikle nye operationer til gavn for patienterne, dvs. operationer, vi ikke i dag kan udføre med almindelig kikkertkirurgi eller med åben kirurgi. På denne måde kan der spares millioner af kroner om året, og sygehusvæsenets produktion kan forbedres, uden at det går ud over kvaliteten af patientbehandlingen.

(Aktuelle tekst er forfattet som kandidat til RV17 og KV17, og ikke som ansat i Region Hovedstaden).

Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags

LINKS

  • Facebook Clean Grey
  • Twitter Clean Grey
  • LinkedIn Clean Grey
  • YouTube Clean Grey

© 2020

 Jacob Rosenberg