Administrationsudgifterne i Region Hovedstaden er eksploderet!
I en nylig rapport fra Finansministeriet fremgår det tydeligt, at omkostningerne til den centrale administration i Region Hovedstaden er eksploderet og ligger langt over niveauet for de andre regioner i Danmark. De 4 andre regioner har holdt sig nogenlunde konstant på ca. 500 millioner årligt, mens administrationsudgifterne i Region Hovedstaden er steget fra ca. 780 millioner til ca. 3 millarder i perioden 2011 til 2015 – en stigning på 383% på 4 år!!!
https://www.fm.dk/…/regionernes-administrative-ressourcefor…
Hverdagen på hospitalerne er præget af en næsten overlevelseskamp for klinikerne, hvor man hele tiden føler sig bagud og ikke gør arbejdet, som man gerne ville. Der er konstante nedskæringer på de såkaldte varme hænder, hvorimod udgifterne som nævnt til den centrale administration er eksploderet. Det er meget nemt at pege på en række funktioner på hospitalerne og i den centrale administration, som nemt kunne fjernes, uden at det ville få en effekt på kvaliteten af patientbehandlingen. Derimod har vi nået en grænse for antallet af det klinisk aktive personale, de såkaldte varme hænder, hvor en yderligere reduktion vil få meget stor betydning for patientbehandlingen.
Der bliver oprettet nye centre og enheder med dertil hørende personale og et utal af enhedschefer m.v. Dette skærer i dyb kontrast til det kliniske personale, som er i undertal i forhold til det optimale. Der er mange hundrede ansatte i den centrale administration på Regionsgården, ca. 1.000 personer i CIMT (regionens IT funktion), oprettet en central enhed for bygningsvedligeholdelse med dertil hørende direktør og øvrige ledende medarbejdere, et såkaldt CAG-program (= Clinical Academic Groups), som også har sin egen direktør, og ikke mindst en næsten Kafkask struktur, når der skal foretages bestilling af tjenesterejser, hvor bilagene bæres fra den ene hånd til den anden og retur igen med diverse påtegninger, før man endelig kan få lov til at booke en simpel togbillet - og den resulterende pris er højere, end hvis man bookede det direkte og blot sendte bilaget til refusion.
Blot Rigshospitalets Centre, som er ren administration, koster ca. 35 millioner kroner årligt, og tilsvarende er der en lang række stillinger i det såkaldte kvalitetsarbejde, som givetvis kunne undværes uden den store indflydelse på behandlingskvaliteten. Det mest grelle er dog de voksende udgifter til den centrale administration på Regionsgården og i CIMT, og her må der kunne spares et milliardbeløb (ikke million- men milliardbeløb), og disse penge kan komme patienterne til gavn ved at øge antallet af varme hænder.
Alt i alt mangler der formentlig ikke penge til sundhedsområdet i Region Hovedstaden – de nuværende midler anvendes blot forkert.
(Aktuelle tekst er forfattet som kandidat til RV17 og KV17, og ikke som ansat i Region Hovedstaden).
