Noget af det vigtigste de næste 4-5 år vil være en sundhedsreform, idet vi sender en aldrende og multi-syg befolkning tidligere hjem fra sygehusene fremover, og en række behandlinger vil naturligt flytte fra de højt specialiserede sygehuse til et endnu ikke eksisterende system i primærsektoren. Der skal være et system til at samle dem op i kommunerne, og det må og skal være i et bedre samarbejde mellem regioner og kommuner. Det er afgørende, at vi ikke bare afventer udviklingen, idet der så bliver tale om en opgaveglidning fremfor en opgaveflytning (fra regioner til kommuner). Ved opgaveglidning følger der ikke penge med, men det det gør der ved en opgaveflytning, og det er nødvendigt, at der følger økonomi eller regionalt finansieret aktivitet med til kommunerne, som skal opbygge et anderledes sundhedssystem, som kan varetage den videre behandling og pleje af patienterne efter udskrivelsen. Derfor skal vi have en sundhedsreform, som tager højde for denne nye situation. Supersygehusene bygges med færre sengepladser end i de hidtidige sygehuse (dette er et krav fra regeringen, for at de vil betale for byggerierne). Beslutningen og dermed konsekvensen af disse byggerier ligger derfor udenfor regionernes og kommunernes område, men det er ikke desto mindre her, at problemerne lander, når der ikke er plads til patienterne på sygehusene. Derfor skal der findes en løsning, og det haster. Vi arbejder intenst med denne problemstilling i Region Hovedstaden, og det indebærer blandt andet et forslag om 72 timers lægeligt behandlingsansvar efter udskrivelsen, men detaljerne er ikke endeligt afklarede. Dette tema optager meget af min tid, og vil naturligt strække sig et godt stykke ind i næste valgperiode.