Hermed en opfordring til at støtte borgerforslaget om at indføre et enkelt nationalt system til elek


En velfungerende Elektronisk Patientjournal (EPJ) er et absolut krav i et moderne sundhedsvæsen. EPJ udgør et af hovedområderne i samfundets digitalisering i Danmark.

I dag er der 4 forskellige EPJ-systemer i landet. Situationen præges især af 2 forhold: systemerne kan ikke arbejde sammen, og indførelsen af det seneste af dem (Sundhedsplatformen) har affødt meget store problemer relateret til produktivitet, arbejdsmiljø, patientsikkerhed og driftsøkonomi.

Som den optimale og varige løsning bør Folketinget sikre, at der anvendes samme EPJ-system på sygehusene i hele landet. Derved ville man tilgodese en række centrale hensyn:

Et landsdækkende forbundet Sundhedsvæsen

Både patienter og personale bevæger sig mellem regionerne, hvilket giver en række problemer ved at have flere EPJ-systemer, som ikke gnidningsfrit kan udveksle oplysninger.

Økonomi

Der er endvidere et væsentligt økonomisk aspekt, hvor man ved et enkelt system kan spare mange penge til den løbende IT-mæssige drift, og derved bedre kan sikre økonomien til behandling og pleje af patienterne.

Patientsikkerhed og samspil med nationale registre og databaser

Et fælles IT-system for hele landet skal fungere patientsikkert og uden de nuværende alvorlige problemer med systemet p.t. i drift i Østdanmark (Sundhedsplatformen). Endvidere skal systemet ubesværet kunne udveksle data med relevante nationale registre og databaser.

Personalevenlighed - til fordel for patienter

Man må kræve af et nationalt system, at læger og sygeplejersker ikke bruger unødig tid på administrative opgaver foran computerskærmen, men derimod fokuserer deres arbejdsopgaver på de patientnære opgaver med pleje, diagnostik og behandling.

Modvirkning af monopoleffekter - tilgængelig kildekode

Det skal endvidere være et krav, at regionerne har adgang til kildekoden i systemet, hvorved man har mulighed for at købe tilretninger og opgraderinger hos andre udbydere i en konkurrencesituation. Dette er for at undgå de negative effekter af at have kun en enkelt udbyder i en monopollignende tilstand.

Der er i øjeblikket 4 forskellige, snart 3, EPJ systemer i Danmark:

• Region Hovedstaden: Sundhedsplatformen (EPIC, amerikansk system).

• Region Sjælland: Sundhedsplatformen (EPIC, amerikansk system).

• Region Syddanmark: Cosmic (amerikansk system), men skifter i 2019 til samme system som i Region Midtjylland, kaldet MidtEPJ (dansk udviklet).

• Region Midtjylland: MidtEPJ (dansk udviklet).

• Region Nordjylland: Har i 2017 købt medicinmodulet fra MidtEPJ (dansk udviklet).

De nuværende forskellige løsninger understøtter ikke en national strategi for den optimale behandling. De forskellige systemer taler ikke sammen, og det er derved ikke muligt at se journaloplysninger for en patient, som bevæger sig over regionsgrænserne. For at sikre (og øge) kvaliteten af patientbehandlingen har man fornuftigt centraliseret behandlingen for en lang række sygdomme på færre og højt specialiserede enheder. Dette indebærer ofte bevægelser af patienter over regionsgrænserne, og derved er det et væsentligt patientsikkerhedsmæssigt problem, at de forskellige elektroniske journalsystemer ikke er tilgængelige over regionsgrænserne. Denne problemstilling ville blive løst med et enkelt nationalt EPJ-system, hvor man med det samme ser alle journalnotater, alle ordinationer, allergier og meget mere.

Sygehusene bemandes af mere end 100.000 personer på landsplan. Disse meget store personalegrupper skifter undertiden job og bevæger sig derved på tværs af regionerne. Det vil derfor være nemmere for personalet, hvis der var samme system i hele landet. Mange steder i Danmark har man rekrutteringsproblemer på sygehusene, og der er således en indbygget mobilitet i anvendelsen af vikarer, som rekrutteres fra hele landet og fra udlandet. Det er derfor unødig vanskeligt at varetage de lægefaglige og sygeplejefaglige opgaver, når man har forskellige EPJ-systemer rundt i landet, og specielt når et EPJ-system kræver en stor uddannelses-indsats (Sundhedsplatformen), for at man kan fungere bare nogenlunde i en klinisk hverdag.

I Østdanmark anvender man Sundhedsplatformen, som er et amerikansk system udviklet til det amerikanske sundhedsvæsen, hvor fakturering af enkeltydelser (helt ned til et enkelt plaster) er vigtig. To år efter indførelsen præges systemet af store udfordringer og besværet arbejdsgang for flere personalegrupper (læger, sygeplejersker, sekretærer), manglende samspil med andre kritiske funktioner (f.eks. medicineringsystemet eller pumper til intravenøs medicin), samt en række tekniske fejl. Rigsrevisionens nylige rapport om Sundhedsplatformen har fundet, at implementeringen har været uprofessionel og stærkt kritisabel.

Sundhedsplatformen kræver en meget stor mængde løbende registreringer af klinikerne. Brugerfladen er kompliceret, hvilket medfører et væsentligt behov for uddannelse i systemet for nyansatte, og man kan således ikke gå direkte ind og varetage kliniske funktioner som hverken læge eller sygeplejerske f.eks. i et vikariat. Kompleksiteten i systemet er så høj, at der opstår mange og forskelligartede problemer med dagligt brug. Sundhedsplatformen kræver en betydelig projektorganisation med mere end 600 årsværk i de to Østdanske regioner til løbende tilretninger og vedligeholdelse. Hertil skal lægges en nedgang i produktionen på mange kliniske afdelinger, samt væsentlig forringet arbejdsmiljø i de to regioner – en faktor som har medført ekstraordinært mange opsigelser af læger i Region Sjælland – og måske også andre steder. Og en del har ladet sig pensionere tidligere end planlagt som følge af Sundhedsplatformen.

Som følge af de ovennævnte problemer med Sundhedsplatformen er mange borgeres oplevelse af tryghed, tillid og omsorg i det danske sygehusvæsen væsentlig forringet. Som patient er mange direkte bange for, at ens sygdomsforløb ikke forløber korrekt eller direkte er en fare for eget liv. De mange IT-problemer påvirker oplevelsen af, at sundhedspersonalet lider voldsomt under stress, udbrændthed og personaleflugt.

Ved et enkelt nationalt system vil der kun være behov for én projektorganisation, ét udbud og én drifts- og brugerorganisation, hvilket i sig selv vil medføre en solid økonomisk gevinst, som kan allokeres til de patientnære opgaver i stedet. Det vil sikre mobilitet for både patienter og personale, og med det rette system give høj medarbejdertilfredshed. For at undgå en monopollignende situation med kun et enkelt system, hvilket bliver relevant ved de løbende tilretninger og forbedringer, bør man sikre adgang til programkoden, og at programmet er kodet i et tidssvarende kodesprog. Derved kan man konkurrenceudsætte de løbende forbedringer og således undgå en negativ effekt af kun at have et enkelt system dækkende hele landet.

Det danske MidtEPJ har været i drift i en årrække og er undervejs tilrettet og udviklet til netop det danske system med problemfri ordination og administration af medicin til patienterne og ubesværet udveksling af data til de nationale registre. Brugerfladen er simpel, hvilket medfører minimalt tidsforbrug for personalet og med meget lille uddannelsesbehov for nyansatte. Selvom MidtEPJ er dansk udviklet og har en længere historik, vil der være behov for tilretninger og forbedringer fremover i takt med nye ønsker fra klinikerne og de patientadministrative systemer som f.eks. det kommende Landspatientregister, version 3 (LPR3).

Et fælles EPJ-system vil uden for enhver tvivl være den optimale løsning for Danmark. Det vil både være enklere for regionerne, billigere i drift (hvorved man kan sikre midler til de stigende udgifter til medicin og behandlinger generelt) og lettere for personalet ved jobskifte mellem regionerne samt ikke mindst til gavn for patienterne. Jeg vil derfor tillade mig at opfordre dig til at gå ind på www.borgerforslag.dk og støtte borgerforslaget. Du skal undervejs angive dit CPR nummer og NemID, men det vil aldrig kunne ses, at netop du har skrevet under. CPR og NemID er blot for sikre, at du er en faktisk person (og ikke en robot), og at du er dansk statsborger med stemmeret.

Vi trænger til en enkelt sammenhængende IT-løsning for hele landets sygehuse. Forandrings-modstanderne taler hele tiden om de "spildte" 2,8 mia. kr. (den estimerede samlede pris for Sundhedsplatformen i de to Østdanske regioner) som undskyldning for ikke at ville ændre noget. Imidlertid er de allerede anvendte midler det man kalder "sunk cost", som er irrelevant for den videre beslutningsproces. Det handler derimod om de løbende driftsomkostninger – både pengene, arbejdsmiljøet for de ansatte og konsekvenserne for patienterne. Og her taler fakta deres tydelige sprog! Sundhedsplatformen er en katastrofe, og vi har mistet tilliden til, at det nogensinde kan blive rigtig godt.

Det vil af mange grunde være fornuftigt at have et enkelt samlet system for hele landet. Der er alternativer til Sundhedsplatformen, og det kan derfor gøres fremadrettet meget billigere og bedre end i dag i Østdanmark. Vi skal have et nationalt system – og det skal jo nok ikke være Sundhedsplatformen…

Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags

LINKS

  • Facebook Clean Grey
  • Twitter Clean Grey
  • LinkedIn Clean Grey
  • YouTube Clean Grey

© 2020

 Jacob Rosenberg