Det er tid nu til 1813 version 2.0

May 12, 2018

Der har været talrige negative omtaler i medierne om 1813, og langt det meste har fokuseret på problemstillingen ved, at sygeplejersker og andre ikke-lægeligt uddannede har varetaget den primære telefonkontakt med patienterne. Et andet væsentligt problem har været, at de få læger som sidder bag frontlinjen, og hvor sygeplejerskerne kan konferere ved tvivlstilfælde, har haft meget varierende lægelig uddannelse efter embedseksamen. 

 

I konstitueringsaftalen for det nye Regionsråd i Region Hovedstaden har man besluttet at indlede forhandlinger med de praktiserende læger om en øget involvering i 1813. Der er planlagt en tværpolitisk forhandlingsdelegation fra Regionsrådet, men der er ikke rigtig sket noget i sagen siden valget i 2017. Det er oplagt, at tidspunktet lige i øjeblikket med den forestående strejke og lockout ikke er optimal til at indlede dette arbejde, men så snart der er faldet ro over den aktuelle situation, bør forhandlingerne med de Praktiserende Lægers Organisation startes.

 

 

Der er kun et enkelt lægeligt speciale som er særligt trænet i telefonkonsultation -  dvs. at kunne spotte symptomer gennem telefonen og derved kunne stille de rigtige opfølgende spørgsmål og derved hurtigt stille en diagnose og planlægge en behandling. Denne lægegruppe er de alment praktiserende læger. Der er imidlertid for nylig besluttet et nyt lægeligt speciale, og det er de såkaldte akutmedicinere. Det er ikke endnu afgjort i detaljer, hvad denne speciallæge-uddannelse i kommer til at indeholde, men det er muligt, at de kommende akutmedicinere også med fordel vil kunne varetage telefonvisitationen på 1813 og andre lægevagtssystemer rundt omkring i landet. Det bliver derfor en spændende fremtid vi går i møde, så patienterne kan få den bedst mulige service ved akut sygdom udenfor dagtiden på hverdage.
 

Tags:

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Seneste blogindlæg

November 11, 2018

Please reload

Arkiv
Please reload

Sorter efter tags
Please reload

LINKS

  • Facebook Clean Grey
  • Twitter Clean Grey
  • LinkedIn Clean Grey
  • YouTube Clean Grey

© 2019 Jacob Rosenberg