Hvorfor er det gået så galt med Sundhedsplatformen?

Der er nok ikke et entydigt svar på dette spørgsmål, men en af de vigtigste problemstillinger er, at man ikke har foretaget såkaldte ”arbejdsgangs-analyser” inden beslutningen om at indkøbe og igangsætte Sundhedsplatformen i Østdanmark. En detaljeret arbejdsgangs-analyse ville kunne klarlægge tidsforbruget hos de forskellige personalegrupper i varetagelsen af patientens gang igennem systemet.

Inden Sundhedsplatformen anvendte en speciallæge en vis mængde tid i ambulatoriet til den enkelte patient, og dette tidsforbrug er nu i Østdanmark markant forøget efter indførelse af Sundhedsplatformen. Den væsentligste årsag er, at arbejdsopgaver, som tidligere lå hos sekretærgruppen nu ligger hos lægerne. Der arbejdes alle steder seriøst og meget hårdt på at varetage opgaven, men det er umuligt at nå det samme som før, når lægen selv skal skrive journalnotaterne, selv skal bestille blodprøver og forskellige undersøgelser, selv skal kode diagnoser og procedurer til indberetning til f.eks. Landspatientregisteret, og selv skal booke tider til ambulante besøg eller operationer, selv skal skrive breve til andre sygehuse m.v. – alt dette som tidligere blev varetaget af vores meget kompetente lægesekretærer, som er specielt uddannede til disse arbejdsopgaver.

Det undrer, at man har ment, at lægegruppen uden problemer kunne absorbere disse arbejdsopgaver uden at det ville koste på produktionen. Har man da tænkt sig, at lægerne trillede tommelfingre i store dele af arbejdstiden? I mine mange år i systemet har jeg bestemt ikke haft den oplevelse, at lægegruppen har haft tid til overs i en sådan grad, at man uden problemer kunne absorbere lægesekretærernes arbejde.

Region Hovedstaden startede med Sundhedsplatformen i 2016 og hospitalerne gik på et efter et i løbet af de næste 1-1½ år. Region Sjælland startede med Sundhedsplatformen på alle enheder samtidig i november 2017. Det er helt tydeligt, at produktionen i Region Hovedstaden, målt ved opgørelse af DRG, er markant lavere efter overgang til Sundhedsplatformen. På nogle afdelinger har man formået ved en meget ihærdig indsats at komme på niveau igen, men mange afdelinger har store problemer med at producere det samme som før. Resultatet er, at man i Region Hovedstaden ligger langt under det tidligere niveau, og den direkte økonomiske konsekvens er, at man mister tilskuddet fra Staten på 430 millioner kroner årligt, da dette beløb kun udløses, hvos man producerer sv.t. det forud aftalte DRG-niveau. Dette tab i statstilskud er vel at mærke hvert eneste år fremover, hvis man ikke opnår det foruddefinerede niveau. Produktionstallene fra Region Sjælland foreligger endnu ikke, men det er helt oplagt, at man også her vil se en markant nedgang i produktionen.

Ser man på hospitaler i USA, er det et gennemgående træk, at man ved overgang til elektronisk patientjournal systemer som Sundhedsplatformen har haft nedgang i produktionen. I USA er afregningssystemet dog væsentligt anderledes, så selvom man måske behandler færre patienter, har man kunnet øge indtægterne på nogle af hospitalerne, idet man med Sundhedsplatformen har mulighed for at fakturere mere detaljeret overfor f.eks. de amerikanske forsikringsselskaber. Afregningssystemet i Danmark er dog fuldstændig anderledes, og her har antallet af patienter en større betydning for bundlinjen.

Region Hovedstaden og Region Sjælland kan måske overleve et mistet statstilskud i et par år, men så begynder det at blive særdeles kritisk for den fremtidige drift i de 2 regioner. En kendt dansk professor i sundhedsøkonomi udtalte for nylig, at hvis ikke man dropper Sundhedsplatformen, vil Region Hovedstaden gå bankerot inden for en kort årrække, så det er virkelig alvorlige forhold, det her drejer sig om.

Alvoren er desværre ikke helt gået op for alle Regionsrådspolitikerne i de 2 Østdanske Regioner. I Region Hovedstaden er der taget initiativ til et såkaldt SP-dialogforum, hvor man mødes med medarbejderrepræsentanter, politikere og embedsmænd for at diskutere problemerne og derved forhåbentlig meget snart pege på mulige løsninger. Vi må og skal reagere meget hurtigt, så produktionen igen kan komme op på niveau, og så vores medarbejdere og ikke mindst patienterne, kan fortsætte deres gang på sygehusene med bevaret tilfredshed.