Store problemer med Region Hovedstadens akuttelefon 1813 - et dødsfald kunne være undgået
En ung mand med livet foran sig døde nytårsnat 2016/2017 af meningitis, og en ekspert-gennemgang har vurderet, at han kunne have været i live ved korrekt behandling i tide. Den bagvedliggende årsag er organisationen af Region Hovedstadens akuttelefon 1813. Når jeg læser historien på dr.dk, og efterfølgende den tilhørende afgørelse i Patienterstatningen og den såkaldte "kerneårsagsanalyse" udført af Region Hovedstaden, så bliver jeg rigtig ked af det. Ked af det på min arbejdsgivers vegne (jeg er ansat i regionen, dog ikke hos 1813), ked af det på min lægestands vegne, og oprigtigt ked af det som menneske. Det er helt igennem en forfærdelig historie. Skrækkeligt. Ja, skrækkeligt, fordi det kunne være undgået, hvis det var håndteret af kompetente folk.
Der begås fejl i alle systemer, hvor mennesker er involveret i konkrete vurderinger og beslutninger, men man behøver jo ikke at organisere systemet så helt igennem forkert, at sandsynligheden for fejl alt andet lige må være højere end nødvendigt.
Når man ringer til 1813 får man typisk en ikke-læge i røret. Det kan være en sygeplejerske eller som i dette tilfælde en jordemoder. Vedkommende udspørger patienten og leder på denne måde efter en mulig diagnose, som kan bruges til at visitere patienten til rette behandling. Denne initiale samtale er derfor en del af den diagnostiske proces, og dette skal ikke udføres af ikke-lægeligt personale. Denne sundhedsperson kan så rådføre sig med en læge ved tvivl, men det er jo vedkommende, som afgør, hvornår hun er i tvivl. Allerede her hopper kæden af.
Hvis lægen inddrages, så kommer næste problem, idet det ikke er et krav, at denne læge skal kunne noget specielt andet end at være læge. Og læger kan altså ikke alle specialer og kan lede efter nålen i høstakken, når man skal spotte en patient med alvorlig sygdom ved at stille nogle spørgsmål i telefonen. Dette kræver speciel træning, og denne uddannelse haves lige nu kun af speciallæger i almen medicin. Hvis jeg har slået min fod går jeg jo hellere ikke til en urolog, selvom urologen har en læge-uddannelse. Så kære 1813, det er ikke nok med en læge-eksamen. Man må stille nogle specifikke krav til kompetencerne. Lægen i det aktuelle tilfælde havde ikke beskæftiget sig med akutte patienter i mange år, var ikke speciallæge, og havde arbejdet med urter og akupunktur i en længere årrække.
Dette samspil af en jordemoder ved telefonen og en urte-ekspert som lægelig konsulent gjorde, at man ikke fangede de ellers helt oplagte symptomer hos patienten og derved valgte ikke at sende en lægeambulance for at hente ham. Dette medførte en forsinkelse på behandlingen på ca. 2 timer, og det er ved grundig ekspert-gennemgang vurderet, at patienten sandsynligvis var overlevet, hvis det var grebet anderledes an med kompetent vurdering og intervention.
Hvorfor ruller der ikke hoveder? Jeg tænker ikke så meget på jordemoderen og urte-lægen, som givetvis allerede nu er mandsopdækket eller fjernet, men hvad med cheferne på regionsgården? Det er ikke første gang en ung mand dør af meningitis pga. den katastrofale håndtering i Region Hovedstaden.
Dette her bør få konsekvenser for organiseringen af 1813. De praktiserende læger skal tilbage til den primære telefonvisitation ved uafklaret diagnostik. Dette fungerer i resten af landet, så hvorfor ikke i Region Hovedstaden? Der er forhandlinger på vej mellem regionen og de praktiserende lægers organisation, og det kan ikke gå hurtigt nok!
