Fødselsforberedelse kan sikkert nytænkes

March 31, 2018

 

Ifølge DR er der store forskelle rundt i landet på tilbuddene om fødselsforberedelse, som spænder fra 2,5 til 10 timer. Dette har nedført en øget interesse for privat fødselsforberedelse med et stigende antal private udbydere. Formanden for Jordemoderforeningen mener ikke overraskende, at det offentlige altid bør tilbyde førstegangsfødende en fødselsforberedelse på mindre hold af 8-9 timer inden fødslen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der tilbydes fødsels- og forældreforberedelse til alle, men det behøver ikke være i form af fremmødekurser på mindre hold.


Dette her er et godt eksempel på områder, hvor man i regionerne kan tænke nyt. Der er åbenbart store forskelle på tilbuddene om fødselsforberedelse rundt i landet. Det centrale spørgsmål er imidlertid, om regionerne overhovedet skal bruge penge på fødselsforberedelse? Det trækker jordemødrene væk fra fødestuerne, og vi mangler i den grad jordemødre både nu og i den kommende tid, hvor antallet af fødsler ventes at stige markant.


Min holdning er bestemt, at fødselsforberedelse er en del af det samlede fødselsforløb for førstegangsfødende, men det behøver ikke at foregå på den skitserede måde med face-to-face undervisning i 8-9 timer på små hold. Ordningen kan derfor i den grad nytænkes. Hvorfor ikke lave et web-baseret undervisningsprogram, som kan bruges i hele landet? Her kan alle de faglige spørgsmål besvares, og man vil efterfølgende kunne bruge det som opslagsværk ved tvivl undervejs. Der er allerede mange videoklip til rådighed bl.a. støttet af Trygfonden (trygmedbarn.dk) og DR (http://www.dr.dk/sundhed/ditliv/Graviditet/Foedselsforberedelse/). Lokalt kan man så holde en forelæsning i et auditorium med mange tilhørere, hvor man gennemgår de lokalt specifikke forhold såsom, hvornår skal du ringe, hvor kan man parkere osv. Dette vil give en stor besparelse og samtidig være et ensartet tilbud på tværs af de fem regioner.


Husk, at graviditet og fødsel ikke er en sygdom. Det er en helt naturlig ting, hvor den fødende og manden sagtens kan have brug for lidt gode råd, men gør det nu ikke til rocket-science. Det er tid til at bære det ind i dette århundrede.
 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Seneste blogindlæg

November 11, 2018

Please reload

Arkiv
Please reload

Sorter efter tags
Please reload

LINKS

  • Facebook Clean Grey
  • Twitter Clean Grey
  • LinkedIn Clean Grey
  • YouTube Clean Grey

© 2019 Jacob Rosenberg