Sundhedsplatformen koster på produktionen
Indførelsen af Sundhedsplatformen har på alle hospitaler i Verden medført en produktionsnedgang. Enkelte steder har man formået af komme op på fuldt niveau efter en længere periode, men der er sågar historier om massive afskedigelser og næsten konkurs hos flere af de store amerikanske hospitalskæder efter indførelsen af systemet. Dette var ikke hemmeligt, dengang man i Region Hovedstanden og Region Sjælland besluttede at indkøbe systemet. På Herlev/Gentofte Hospital, hvor man har haft systemet længst, er man nu, efter godt ét år, stadig ikke oppe på fuld produktion.
En anden vigtig økonomisk konsekvens af indførelsen af Sundhedsplatformen er, at indrapportering til de centrale registre, herunder Landspatientregistret, lider. Dette skyldes, at det nu er blevet lægerne, som skal indberette til registrene via systemet, og lægerne er selvfølgelig optaget af overvejelser om diagnostik og behandling, og er derfor ikke gode til rapporteringsarbejdet, som sekretærgruppen har været vant til gennem mange år. Konsekvensen er tydelig, idet man i 2016 indrapporterede behandlinger til registrene i en størrelsesorden, som umiddelbart medførte et direkte indtægtstab på flere hundrede millioner kroner bare på Herlev/Gentofte Hospital. Der er siden gjort en massiv indsats for at efterregistrere disse behandlinger, så det samlede tab lige nu er i omegnen af 50 millioner. Dette er ”eftergivet” af regionen, men det bliver formentlig et tilsvarende problem og nu for flere hospitaler i 2017. En anden vigtig konsekvens af den manglende indberetning til registrene er, at man ikke kan opgøre aktivitet og hvordan det går patienten ved den registerbaserede forskning, hvor Danmark er Verdens førende nation. Vores position som Verdens førende kommer derfor til at lide efter indførelsen af Sundhedsplatformen – og dette har konsekvenser for fremtidens patientbehandling.
(Aktuelle tekst er forfattet som kandidat til RV17 og KV17, og ikke som ansat i Region Hovedstaden).
