Vilde krav til dokumentation på sygehusene
Kravene til registrering og dokumentation er fuldstændig vanvittige på sygehusene. Alle de indsamlede data anvendes slet ikke i tilstrækkelig grad bagefter og opfattes derfor som spild af tid. Hvorfor er det indført?
Jeg tror, at de to væsentligste årsager er den eksplosivt voksende administration samt for at gardere sig mod klagesager. Den enorme arbejdsstyrke i administrationen i Region Hovedstaden skal selvfølgelig finde på noget og derved retfærdiggøre deres job. Der laves derfor ”projekter”, arbejdsgrupper, mål og visioner, og alt dette medfører krav til indsamling af et hav af data fra de travle klinikere. Der er dog ingen garanti for, at det øger kvaliteten af patientbehandlingen. På ingen måde.
Der er nok også en faktor i form af gardering mod klagesager. Dette er dog i praksis af mindre betydning, når vi næsten aldrig ser private søgsmål i det danske sundhedsvæsen. I vores system dækkes vores fejl af Patienterstatningen.
Tiden kan bruges meget bedre. Eksempelvis kunne man for 20 år siden gå en fuldstændig sufficient stuegang på 20 patienter på måske 1-1½ time. I dag tager det i hvert fald 5-6 timer. Dette skyldes først og fremmest de groteske IT-systemer, men også de helt urimelige krav til dokumentation og helgardering i form af forskellige journalnotater. F.eks. kan man synes, at det virker mærkeligt, at man i journalen skal anføre, at patienten har givet samtykke til f.eks. blodtransfusion eller et operativt indgreb, hvis patienten er vågen og ved sine fulde fem. Der er jo ikke nogen, der i det danske sygehusvæsen foretager overgreb på patienterne, så selvfølgelig ved patienten, at der hænger en pose blod på dropstativet, eller at vedkommende skal til en operation, og derved er det jo implicit, at vedkommende har givet samtykke. Dette er blot et lille eksempel på de mange journalnotater, som efterhånden er blevet standardmakroer, dvs. fuldstændigt spild af tid. F.eks. kan der i journalen stå: ”Patienten informeret om operation inkl. risici og accepterer planen”. Ja selvfølgelig. Hvis patienten ikke accepterede planen, så ville vi jo ikke gennemføre operationen. Eller: ”Patienten giver samtykke til blodtransfusion”. Hallo! Tror bureaukraterne, at vi kunne finde på at give blod imod patientens ønske? Og hvad med screening for truende selvmord, faldscreening, ernæringsscreening osv osv. Der er utallige eksempler, som dokumenteres i journalsystemerne. Prøv bare at læse en patientjournal.
Og jeg har slet ikke berettet om plejepersonalets og jordemødrenes dokumentationskrav. Det er voldsomt.
Vi har formået at opbygge et sundhedssystem, hvor der brændes mange millioner af på unødvendig bureaukrati, og det bør være rimelig simpelt at ændre på organisationen, så det bliver mere strømlinet og med det primære mål for øje, nemlig at give den bedst mulige behandling til den billigst mulige pris. Dette vil nødvendigvis medføre en markant afbureaukratisering og forenkling. Klinikerne i hverdagen er nærmest ved at blive kvalt i registreringer og kontrolmekanismer i en sådan grad, at det tager fokus væk fra kerneydelsen, som selvfølgelig er diagnosticering og behandling af patienterne.
(Aktuelle tekst er forfattet som kandidat til RV17 og KV17, og ikke som ansat i Region Hovedstaden).
